Ung kontant-aktivist: Penge er ikke bare tal på en skærm
Vi skal være stolte af vores danske kroner, mener 20-årige Christian Andersen Brejner fra Holbæk. Han skriver i dette debatindlæg til Oldmoney, hvorfor det er vigtigt at bevare vores 'gamle penge'.
Dette er et debatindlæg - det er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Oldmoney skal overholde de presseetiske regler. Send dit eget debatindlæg til redaktion@oldmoney.dk.
Selvom jeg kun er 20 år, elsker jeg kontanter!
Jeg selv betaler gerne kontant, når jeg kan komme til det. Ikke for at være træls overfor personalet i supermarkedet, eller for at have sådan en tilgang med, at 'der skal betales kontant for enhver pris, for ellers er det udtryk for at samfundet kan overvåge mig'.
Nej, jeg betaler kontant, fordi jeg ønsker at holde fast i den danske krone.
Ung mand med kontanter er et sjældent syn
Det er efterhånden blevet en vane for kassemedarbejdere, at når de ser en ung, som jeg selv, lægge en vare på disken, scanner de den automatisk ind, for dernæst at trykke beløbet ind på dankort-terminalen. Forbavset kigger de så op, når man lægger en plovmand frem på disken, og udbryder derefter straks “nå, du betaler kontant”, hvorefter man kan se beløbet blive afbrudt på terminalen.Deltag i debatten
Vil du også gøre din mening gældende? Oldmoney bringer debatindlæg om inflation, prisudvikling og pengenes værdi i samfundet. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere og forkorte indsendte indlæg.
Send debatindlæg
F.eks. når jeg møder en ungarbejder under oplæring, der har rigeligt at se til, som ikke skal have besværliggjort sit arbejde mere, fordi en - jovist - lidt forstokket, gammeldags 19-årig som mig skal have tilfredsstillet sine 'kontantabstinenser'. En ungarbejder, som har nok at gøre med at få tastet beløbet ind på terminalen og så 'kan jeg hjælpe den næste?'
Og ja, de skal have det lært - at kunden har ret til at betale kontant. Men der er jo ingen grund til at være unødigt på tværs, når nu jeg kan betale på elektronisk vis.
Vi skal ikke være religiøse om kontanterne
Lad os fortsat bevare kontanter. Så vi lærer fremtidige generationer, hvad penge er - så de unge ikke tror, at penge bare er nogle tal på en skærm, som man kan bruge løs af. Så de lærer, at når 'tegnebogen' er tom, er festen forbi, og så skal der spares op.Afstemning
Skal vi bevare kontanterne i Danmark?
For når først det digitale betalingssystem går ned, står mange med håret i postkassen. Og så er det jo altid rart at kunne hive et par sedler op af lommen og svare 'jeg kan godt betale kontant'.
Et stykke dansk historie
Kontanterne er en vigtig del af den danske kultur og historie. Ikke nok med, at jeg kan lide at betale kontant, synes jeg også vores mønter og sedler er rigtig smukke. Omend de desværre ikke støbes trykkes i Danmark længere.Vi skal naturligvis bevare kontanterne. Jeg er træt af, at dem 'der ikke er med på moden' konstant skal trynes af bedrevidende personer, der tror, at de har patent på 'den smarte løsning'.
Så længe det virker - og det gør kontanterne!
Christian Andersen Brejner (født 2004) er bosiddende i Holbæk. Skribenten er til dagligt ansat i partiet Danmarksdemokraternes sekretariat på Christiansborg og er tillige politisk næstformand i Danmarksdemokraternes Ungdom.
Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion
Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen
Feedback
Hvad synes du?
Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.
Vil du dele artiklen?
Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret
Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark › Læs mere
Læs også
Vil du være foran når priserne stiger?
Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion › Læs mere
Følg prisudviklingen
Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie
Hvordan får man penge til at gro?
Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides