Kontantløst samfund: Utopi eller virkelighed?

Denne artikel er oprindelig bragt i 2017 på Videnskab.dk, hvor forskerne selv formidler.

Danmark er et af de lande i verden, som har færrest kontantbetalinger og flest kortbetalinger pr. indbygger. Således udgjorde betalinger med kontanter kun 20 % af den samlede omsætning i detailhandlen i 2015, hvilket er langt fra verdensgennemsnittet på 75 % i resten af verden.

Kigger man på vores naboland Sverige, hvor de forretningsdrivende ingen pligt har til at tage imod kontanter, er de et skridt foran Danmark på vejen mod det kontantløse samfund. Den svenske nationalbank, Riksbanken, arbejder lige nu på at blive den første nationalbank i verden, der udsteder digital valuta (kaldet e-kroner).

Den svenske professor Niklas Arvidsson vurderer tilmed (i 2017, red.), at Sverige stort set vil være kontantløst i 2020. Det er derfor nærliggende at antage, at en afskaffelse eller lempelse af den danske kontantregel vil bringe os tættere på ‘svenske tilstande’ og dermed også nærmere et kontantløst samfund.

Er danskerne parate til at slippe kontanterne?

Og flertallet af danskerne er parate. Med dankortet i bagagen er vi vant til elektroniske betalinger. I 1990’erne og 00’erne har vi desuden oplevet flere forsøg på implementering af nye elektroniske betalingssystemer (f.eks. Danmønt og Mobilpenge). De havde dog begrænset succes, men har ikke desto mindre været med til at vænne danskerne til tanken om elektroniske betalinger.

Så da mobilebetalings-app’en MobilePay i 2013 blev lanceret, var danskerne hurtige til at tage den til sig. I dag er der 3,3 millioner danske brugere af MobilePay, og i alt foretog de over 170 millioner MobilePay-transaktioner i 2016.

Brugen af netop mobiltelefonen til at facilitere kontantløse betalinger er blevet forudsagt af både erhvervslivet og den akademiske verden i flere år. Når den er udbredt verden over, og vi har den med os overalt, er den let at betale med.

Vi er på vej mod det kontantløse samfund

Da jeg i 2010 begav mig ud i forskningsområdet ’det kontantløse samfund’, satte jeg blandt andet spørgsmålstegn ved, hvad der skulle ske med de mange ikke-kommercielle betalinger, når fremtidens betalinger blev digitaliseret. Hvad skulle der ske på loppemarkeder, i forhold til hjemløse og tiggere, i forhold til lommepenge osv. Udviklingen på området har imidlertid overhalet flere af disse spørgsmål og gjort dem irrelevante.

For eksempel anvendes MobilePay især i situationer, hvor kontanter traditionelt har været anvendt såsom på loppemarkeder, og når man skal splitte en regning. Og med hensyn til de hjemløse, har de af dem, som sælger ’Hus Forbi’, fået en løsning, der også indebærer MobilePay. Det løser dog endnu ikke problemet for tiggere, børns lommepenge med mere, hvilket er grunden til, at regeringen ikke liberaliserer betalingsområdet fuldt ud.

Børn fødes ind i en kontantløs verden

Når udviklingen går så stærkt, peger alt i retning af, at vi er på vej imod et kontantløst samfund. Men hvordan ser sådan et så ud? Betalinger via mobiltelefonen er med al sandsynlighed kommet for at blive, og det vurderes (i 2017, red.), at op mod halvdelen af alle transaktioner i Danmark i 2020 vil være mobiltransaktioner.

Danskerne anvender allerede i stor stil mobiltelefonen til person-til-person-overførsler. Og med ’Dankort på mobilen’ som lanceres inden længe, bliver det mere oplagt også at anvende mobilbetaling i butikkerne. Den danske krone har været den officielle valuta i Danmark, Grønland og Færøerne siden 1875. De aktuelle danske sedler blev introduceret i en tidsperiode mellem 2009 og 2011. (Foto: Dankort) Danskerne er ganske vist meget glade for deres Dankort, og dét at skulle hive mobiltelefonen op af lommen, i stedet for det velkendte plastikkort, er en vane, der skal ændres. Så det kommer til at tage tid.

Men med tiden kommer også nye generationer til, og på samme måde som vi i dag taler om digitalt indfødte, kan vi begynde at tale om den generation, som fødes ind i en (stort set) kontantløs verden. For dem bliver det helt normalt at betale via mobiltelefonen.

Gem dit dankort på mobiltelefonen

Både udenlandske og danske aktører er desuden begyndt at udbyde digitale pengepunge til mobiltelefonen.

En digital pengepung er ikke en betalingstjeneste, men en app hvor brugeren kan gemme en elektronisk version af sit betalingskort (f.eks. det tidligere omtalte ’Dankort på mobilen’), som var det en fysisk pengepung med et plastikkort. Kontantløse tjenester som MobilePay og Swipe bliver i dag brugt i sammenhæng, hvor kontanter tidligere var nødvendige. Blandt andet til loppemarkeder og ved køb af Hus Forbi. (Foto: MobilePay) Et af mine tidligere studier viser, at brugerne ønsker al indhold fra den fysiske pengepung overført til den digitale pengepung, da de ikke kan se nogen fordel i at have både en fysisk og en digital pengepung.

MobilePay tog et skridt i den retning, da de i sommeren 2016 gjorde det muligt at lagre loyalitets- og medlemskort i deres mobilbetalings-app, og det er forventeligt, at vi vil se mere af den slags integration i fremtiden.

Hvad bringer fremtiden?

Rent teknisk vil mobile transaktioner i stigende grad foregå via kontaktløs chipteknologi frem for Bluetooth og QR-koder. Med den kontaktløse chipteknologi skal man blot føre sin mobiltelefon hen foran en terminal for at betale, som vi kender det fra det kontaktløse Dankort og Rejsekortet.

Derudover vil flere selvbetjeningsløsninger se dagens lys i fremtiden. Nogle butikker har allerede selvbetjeningskasser til betaling, og Coop har netop testet et koncept, hvor kunden ved hjælp af en app skulle scanne de varer, som kom i kurven og til slut betale via telefonen.

Konceptet minder dog om en test, som jeg var med til at gennemføre som en del af et projekt om fremtidens penge.

Dér var resultatet, at deltagerne anså det for besværligt at håndtere både kurv og varer og samtidig scanne varerne med telefonen. Så måske den løsning kræver justering, før den er klar til virkeliggørelse.

Endelig skal også de virtuelle valutaer nævnes, da vi højst sandsynligt vil komme til at se mere til dem i fremtiden.

Virtuel valuta, for eksempel Bitcoin, eksisterer kun elektronisk og har ikke status som lovligt betalingsmiddel. Men det kan alligevel anvendes ved nogle betalinger, dog hovedsageligt online.

Fordele ved at droppe kontanterne

Et kontantløst samfund ville alt andet lige bringe en række fordele med sig.

1. Først og fremmest ville antallet af røverier falde, da der ikke ville være nogle kontanter at røve.


2. Ligeledes ville det nedbringe udbredelsen af sorte penge, da elektroniske penge kan overvåges.


3. Oven i hatten ville et kontantløst samfund nedbringe spredningen af bakterier og sygdomme, da studier har vist, at mønter og sedler er fyldt med bakterier.


4. Derudover ville et kontantløst samfund spare samfundet store summer, da kontantbetalinger i gennemsnit koster det danske samfund cirka syv kroner, mens en Dankort-betaling i gennemsnit koster samfundet cirka tre kroner.

Den store omkostningsforskel skyldes, at kontanter skal flyttes fysisk rundt;

• Husholdningen bruger tid og måske brændstof på at hente kontanter i pengeinstituttet.


• Forretningen skal betale løn til personalet, som optæller kontanterne – der i øvrigt tager længere tid at tage imod end en kortbetaling.


• Et værdihåndteringsselskab bruger tid og brændstof på at fragte kontanterne mellem forretninger og pengeinstitutter.


• Pengeinstitutternes ansatte hjælper kunder med ind- og udbetalinger.

Alt imens transporteres værdien af Dankort-transaktioner rundt elektronisk og automatisk, hvilket gør, at omkostninger til løn og brændstof holdes på et relativt lavt niveau.

Uenighed om afskaffelse af kontantregel

Der er dog fortsat sociale aspekter af et kontantløst samfund, som kræver overvejelse og nye løsninger. Eksperter på området og forskellige interesseorganisationer er uenige om, hvorvidt kontantreglen skal afskaffes.

Argumenterne for at beholde kontantreglen er, at der er en række befolkningsgrupper (ældre, handicappede, socialt udsatte og børn), som er afhængige af kontanter, fordi der ikke findes nogle alternativer, som de kan eller må håndtere.

Det er der foreløbig ikke en løsning på. Derudover har en sociolog påpeget, at der anvendes flere penge, når penge bliver digitale, hvilket blev bekræftet i et studie af folks forhold til kontanter og digitale betalingsløsninger, som jeg var med til at gennemføre.

Flere deltagere forklarede, at de mistede føling med deres økonomi, når de anvendte betalingskort. Et problem, der ikke findes en løsning på i dag.

For at løse dette problem kunne designerne af fremtidens digitale pengepung på mobiltelefonen forsøge at indarbejde en designmæssig funktion, der aktiveres ved overforbrug. En designmæssig funktion, der ville fremkalde samme følelse, som man oplever, når man bruger kontanter.

Stadig masser af kontanter i omløb

Nu skal det ikke lyde, som om vi får et kontantløst samfund, i dét sekund kontantreglen afskaffes.

For på trods af at vi i stigende grad bruger betalingskort i detailhandlen, er antallet af sedler og mønter i omløb steget hen over de seneste 25 år. Disse kontanter skønnes at indgå i værdiopbevaring primært hos private borgere.

Lovgivningen på betalingsområdet bliver helt sikkert på et tidspunkt liberaliseret, således at forretningsdrivende frit kan vælge kontanter til eller fra. Mit bud er, at dette tidligst vil ske om fem år.

Der vil være kontanter længe endnu

En ændring i lovgivningen vil føre færre kontantbetalinger med sig, men er dog langt fra det samme som en afskaffelse af kontanter. En komplet afskaffelse af kontanter er så futuristisk en tanke, at jeg ikke kan forestille mig, at det vil ske før om 50 år.

Et komplet kontantløst samfund er altså ikke lige om hjørnet, men der vil ske en gradvis bevægelse hen imod et samfund med kontantløse betalinger.

Opgaven for virksomheder, samfund og forskere ligger nu i at udvikle juridiske og teknologiske løsninger, som får alle befolkningsgrupper med på vognen.

I min egen forskning arbejder jeg blandt andet på at forstå fænomenet mobile betalinger fra brugernes, udbydernes, og samfundets perspektiv, og jeg vil i fremtiden forsøge at afdække nogle af de sociale konsekvenser af mobile betalinger.

Artiklen er skrevet i februar 2017 af Mia Olsen, daværende ph.d.-studerende ved Department of Management, Society and Communication, Copenhagen Business School. Olsen arbejder i dag med mobilbetalinger hos den finansielle teknologi-virksomhed BEC.

Mia Olsen Det kontantløse samfund MobilePay Dankort Mobilbetaling Betalingskort Kontantreglen Forbrugerombudsmanden