DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Nationalbanken om krisesituation: Du bør have penge parat

Den ansvarlige myndighed i tilfælde af katastrofer og krig introducerer nu begrebet ‘betalingsberedskab’. (Foto: Beredskabsstyrelsen)
Den ansvarlige myndighed i tilfælde af katastrofer og krig introducerer nu begrebet ‘betalingsberedskab’. (Foto: Beredskabsstyrelsen)

Myndighederne optrapper nu beredskabet, da en nært forestående krisesituation kan ramme Danmark. Danskerne bør ‘preppe’ - også redde penge. Læs anbefalingerne her.


Hvis en krise rammer Danmark anbefaler Nationalbanken, at man har fysiske betalingskort og tilhørende pinkoder til parat.

Men vi bør også have et mindre beløb i kontanter liggende derhjemme, i tilfælde af, at landet kommer i undtagelsestilstand.

annonce
Det oplyser Peter E. Storgaard, der er underdirektør og chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken, til Ritzau ifølge TV 2.

Hav små sedler klar

“Et mindre beløb i kontanter som beredskab skal gerne være i små sedler, så det er nemmere for butikken at give byttepenge tilbage,” siger han.

Ifølge ham er det op til den enkelte at vurdere, hvor mange kontanter man vil opbevare.

“Det afhænger af det forventede betalingsbehov i en sådan situation,” siger han.
FAKTA

Tjekliste: Det skal du have forberedt

Forbered dig på kriser, så du er i stand til at klare dig selv i tre døgn.

Drikkevand

• 3 liter pr. person pr. døgn
• Evt. vand til husdyr

Mad

• Mad til tre døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede

Medicin og førstehjælp

• Nødvendig medicin for husstanden
• Førstehjælpskasse
• Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende

Hygiejneartikler

• Toiletpapir
• Hånddesinfektion
• Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand

Varme

• Tæpper, dyner, varmt tøj

Andre fornødenheder

• Powerbank eller batteripakke til f.eks. din mobiltelefon
• Lommelygte
• Batterier
• Fysiske betalingskort (husk din pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler
• Evt. stearinlys og tændstikker

Kommunikation

• FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio).

Særlige behov

• Er der børn eller ældre i husstanden?
• Bor du udsat ift. oversvømmelser?
• Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af katastrofer?
• Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner?

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Ekspert: Så mange pengesedler bør du hæve

Også Rasmus Dahlberg, der er leder af Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet, mener, at kontanter bør være en del af kriseforberedelserne.

Han understreger over for B.T. nødvendigheden af at have kontanter til rådighed, men advarer mod at hæve hele opsparingen:

"Du skal ikke hæve hele din opsparing og putte ind under madrassen, for så udsætter du dig for andre risici", lyder det.

I stedet anbefaler han at have et moderat beløb opdelt i mindre sedler.
Når det kommer til beløbets størrelse, foreslår eksperten, at danskerne skal følge de råd, der bliver givet ud i udlandet. Her lyder anbefalingerne på, at man skal have omtrent 1.000 kroner liggende 100-kronesedler.

Ved at have mindre sedler mindsker man nemlig risikoen for, at diverse butikker nægter at tage imod ens penge. Hvis alle begynder at betale med kontanter, kan store sedler nemlig hurtigt føre til, at butikkerne simpelthen ikke har flere byttepenge tilbage. På den måde risikerer du ikke at få nok tilbage selv, ligesom det også giver udfordringer for andre, midt i en krisesituation.

Minister: Du skal kunne klare dig selv i tre døgn

Anbefalingen kommer, efter at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i sin partiledertale under Folkemødet på Bornholm lancerede anbefalinger til, hvad danskerne bør have derhjemme i tilfælde af en krisesituation eller en såkaldt hybridkrig.
annonce
Anbefalingerne går på, hvordan en husstand kan klare sig i tre døgn, i tilfælde af, at en krise rammer.

Nationalbanken har været med til at udarbejde anbefalingerne. De fremgår nu også på Nationalbankens hjemmeside foruden i Beredskabsstyrelsens tjekliste.

“Fokus er altså på, at de mest nødvendige ting skal kunne fungere, og hvordan man som husholdning kan forberede sig,” siger Peter E. Storgaard.

Rådene fra forsvarsministeren lørdag kommer, efter at trusselsbilledet fra Rusland er eskaleret.

Fysiske betalingskort, hvis nettet bryder sammen

Ifølge Peter E. Storgaard er det en fordel at have fysiske betalingskort under en krise, fordi kortene skal kunne anvendes fysisk, hvis der ikke er forbindelse mellem betalingsterminalen og de bagvedliggende betalingssystemer.

Her skal der også typisk tastes en pinkode.

Myndighedernes råd lyder blandt andet, at danskerne bør kunne klare sig i tre døgn uden adgang til elektricitet og vand.

Derfor bør man også have tre liter vand stående per person per døgn samt opbevare medicin, mad og andre fornødenheder - eksempelvis en powerbank, en lommelygte og batterier.

Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen

Spørgsmål og svar om danskernes betalingsberedskab

Oldmoney vælger at bringe en række ofte stillede spørgsmål om hjemmeberedskab og kontanter. Svarene er fra Danmarks Nationalbank.

Hvorfor anbefaler Nationalbanken, at man har fysiske betalingskort liggende og kan huske sine pinkoder?
Til dagligt betaler mange danskere med kort i butikker og de fleste betalingskort kan anvendes også i krisesituationer, hvor der ikke er forbindelse mellem betalingsterminalen og de bagvedliggende betalingssystemer, f.eks. hvis internettet ikke fungerer. Betalinger i en sådan krise forudsætter imidlertid, at kortet anvendes fysisk, og typisk også at der indtastes pinkode.

Hvor mange kontanter skal jeg ligge inde med?
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at danskerne har vand, mad og medicin mv. til 3 dage.

Nationalbanken anbefaler derudover, at danskerne har fysiske betalingskort og pinkoder til rådighed og overvejer at have et mindre beløb i mønter og små sedler.

Dette i tilfælde af, at der skulle opstå situationer med strømsvigt, eller hvor internettet eller betalingssystemerne er nede.

Hvad er ”et mindre beløb”?
Det er op til den enkelte dansker at afgøre. Nationalbankens primære anbefaling er, at man følger Beredskabsstyrelsens anbefalinger om vand, mad, medicin mv. til 3 dage samt at have fysisk kort og pinkoder til rådighed.

Selvom betalingskort vil være det bedste betalingsalternativ i langt de fleste beredskabssituationer, er det svært at forudsige alle kriser.

Derfor kan man også overveje at have et mindre beløb i kontanter liggende.

Feedback

Hvad synes du?

Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.
Nationalbanken Peter E. Storgaard Beredskabsstyrelsen Betalingskort Betalingsberedskab

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
annonce
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Hvordan får man penge til at gro?

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

    Redaktionen anbefaler