12 milliarder ude at svømme: Så mange 1000-kronesedler har vi tilbage

Har du husket at tjekke chatollet, skrivebordsskuffen, æsken under sengen, din aflagte pengepung eller bilens handskerum for værdifulde pengesedler?

Hvis ikke, er det en god idé at gøre det nu.

For Nationalbanken har meddelt, at pengesedler fra den ældre serie udgår 31. maj 2025 - hvis ikke de bliver vekslet til nyere sedler, eller bliver indsat i banken, vil de fra juni næste år være værdiløse.

Nationalbankens hjemkaldelse af 1000-kronesedlen, samt andre ældre sedler, har nu været i gang i godt fem måneder. Knap 11,5 millioner af danskernes 1000-kronesedler er blevet indsamlet indtil nu - det svarer til cirka halvdelen af værdien af alle de hjemkaldte sedler, der er i omløb i det danske samfund. Fra den 30. november 2023 til den 30. april 2024 er der således indløbet ældre sedler til en samlet værdi af 12 milliarder kroner, hvilket betyder at der stadig er for cirka 12,5 milliarder kroner udgående sedler i omløb. Det oplyser Nationalbanken ifølge DR.

Prognose: 3 millioner pengesedler - om måneden

Det er især indløbet af 1000-kronesedlerne der går stærkt - for 11,5 milliarder kroner af de knapt 12 milliarder kroner indsamlede sedler er 1000-kronesedler. Det resterende omløb af 1000-kronesedler er pr. 30. april 2024 opgjort til en værdi af cirka 9,5 milliarder kr. - altså fysisk 9,5 millioner 1000-kronesedler. Der er nu indsamlet ca. 4 % af de ældre sedler og ca. 55 % af 1000-kronesedlerne og der er godt et år til at indsamle de resterende 39,2 millioner sedler, til en samlet værdi af ca. 12,5 milliarder kroner.

Dermed skal der indsamles cirka 3 millioner sedler, til en samlet værdi af knapt 1 milliard kroner, hver måned. I løbet af de første fem måneder af indsamlingen er der snit indsamlet knapt 2,4 milliarder kroner om måneden.

Danskerne strømmer i banken

Det er gået stærkt, siden det blev meldt ud, at det vil være slut med at bruge 1000-kroneselder fra maj 2025.

"Set fra vores side er det positivt, at niveauet fortsat er højt, da det er i tråd med vores forventning om, at mange vil sikre at få håndteret deres 1000-kronesedler tidligt i indkaldelsen, siger hovedkasserer i Nationalbanken, Niels Kaas i en kommentar til den omfattende pengeombytning.

Video: Hvilke pengesedler udgår i Danmark?

Den kommende udfasning af 1000-kronesedlen har skabt opmærksomhed blandt danskerne, og det fik hurtigt sat gang i et øget brug af sedlerne i supermarkeder i rundt om i butikker.

Højdepunktet kom, da Nationalbanken i november sidste år annoncerede, at de nyeste 1000-kronesedler og alle andre sedler fra før 2009 bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Ifølge Nationalbanken er omkring hver tredje seddel brugt til at betale varer i butikkerne, mens resten er indsat i bankerne eller deres pengeautomater.

1000-kronesedlen, der første gang blev introduceret i 1975, vil blive afskaffet som led i myndighedernes plan mod sikrere og mere digitale betalingsmidler. Samtidig har en række aktører, herunder politiet og finanssektoren, udtrykt bekymring over brugen af store pengesedler i relation til hvidvaskning og kriminalitet.

"Med danskernes ændrede betalingsvaner er der ikke længere brug for 1000-kronesedlen, og i praksis kan den endda være svær at anvende til betalinger," sagde nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i november.

Ikke kun 1000-kronesedlen

Men det er ikke kun 1000-kronesedlerne, der udgår.

På trods af en effektiv april måned, hvor mange 1000-kronesedler blev indleveret, mangler stadig næsten 30 millioner ældre pengesedler i andre værdier. Nationalbanken bemærker, at den ældste serie fra 1944 sandsynligvis er gået tabt eller blevet til samleobjekter. Særligt i april er der kommet mange sedler ind, lyder det fra Nationalbanken.

Samtidig indsamler den også pengesedler fra før 1997 - det går dog ikke lige så hurtigt.

Brug af kontanter vil stige

Dansk Erhverv forventer, at brugen af 1000-kronesedlen i detailhandlen vil flade ud i de kommende måneder. Men så vil den stige igen op mod deadline den 31. maj 2025. Dermed skal man som betalingsmodtager være opmærksom på at have nok byttepenge i kassen.

"Derudover er det værd at være opmærksom på, at alene 4 % af de øvrige ældre sedler er indsamlet, hvilket kan betyde, at du som betalingsmodtager vil kunne blive mødt af en række øvrige ældre sedler når vi nærmer os deadline," skriver Dansk Erhverv i en meddelelse. Regeringen har fremsat forlag om at tillade, at betalingsmodtagere siger nej tak til 1000-kronesedler, hvis der skal gives mere end 500 kroner retur i byttepenge. Dansk Erhverv forventer, at forslaget vedtages og træder i kraft inden sommerferien, lydet det fra organisationen.

Betaler én liter mælk med en tusse

Udfasningen af pengesedlerne betyder, at der bliver svinget markant flere tusindlapper over disken i den danske detailhandel. Det fortæller Jannick Nytoft, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd, som er brancheforening for op mod 1.500 danske købmænd. "Vi kan se, at der har været en meget, meget stor stigning i brugen af tusindkronesedler efter Nationalbanken besluttede at udfase sedlerne," siger han til DR.

Men hvis man køber en liter mælk eller en pakke tyggegummi med en tusindlap, så er det langt fra sikkert, man har rent mel i posen.

Det mener hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft, som frygter at detailbutikkerne i Danmark bruges til at omsætte sorte penge til rene, hvide sedler, der ikke udløber næste år.

"De bliver jo sådan set hvidvaskcentraler. Forstået på den måde, at det er dem der i dag tager imod de her sorte penge og veksler dem, så de kriminelle fortsat har kontanter, som de kan bruge," siger eksperten.

Købmænd: Bange for kriminelle

Det er i dag muligt at gå i banken og veksle den uddøende tusse til to femhundredekronesedler, der stadig vil fungere som gangbart betalingsmiddel efter 2025.

Men for skurkene, der har anskaffet sig tusindkronesedlerne gennem eksempelvis narkosalg eller sort arbejde, er det ikke en mulighed at besøge den lokale bankfilial. Det vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, som frygter at detailbutikkerne i Danmark bruges til at omsætte sorte penge til rene, hvide sedler, der ikke udløber næste år.

"Man kan ikke bare komme ned med en stabel tusindkronesedler, uden at banken vil spørge ind til, hvor kommer de her penge fra. Hvis der er mistanke om, at det her er fra ulovlige forhold, så vil man blive indberettet til det, der hedder bagmandspolitiet," siger hvidvaskeksperten til DR.

Derfor bliver de kriminelle indehavere af tusindkronesedler nødt til at være kreative. Og her kommer kiosker, supermarkeder eller grønthandlere ind i billedet.

Forbrydere får travlt

"Forbryderne ved godt, at banken laver kontrol, så de skal jo finde på noget andet. Og der er det jo så oplagt at gå ned i en butik og så betale med de her penge. Man har jo eksempler på, at folk køber tyggegummi for 10 kroner," siger han.

Den vurdering er branchedirektøren for de danske købmænd enig i.

"Vi kan jo se i Nationalbankens tal, at to tredjedele af tusindkronesedlerne stadigvæk er i brug. Så man kan selvfølgelig godt få den mistanke, at der er en del, som ikke har lyst til at gå i banken, og som hellere vil bruge ens lokale butik som vekselkontor," lyder det fra Jannick Nytoft.

Og eksemplerne på misbrug af kontanterne i den danske detailhandel er da også mange, fortæller De Samvirkende Købmænds direktør.

"Jeg har sågar hørt om en kunde, hvor vedkommende satte x antal liter mælk op, og betalte så med tusindkronersedler for hver ny liter mælk. Vedkommende ville ikke betale med de penge, vedkommende lige havde fået tilbage som veksling," beretter Jannick Nytoft.

Analyse: Kontantbehov oftest under 500 kroner

Spørger man Nationalbanken er det sjældent, at kunderne i detailhandlen reelt har brug for en tusindkroneseddel til deres indkøb.

"Ifølge Nationalbankens undersøgelse havde cirka 90 % af alle betalinger med kontanter en transaktionsværdi på mellem 0 og 500 kroner," noterer den danske centralbank i en analyse.

Hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft foreslår at ændre udfasningen, så man stadig kan veksle sine penge i banken frem til juni 2025, men så butikkerne efter fire uger - eller måske endda bare en uge - kan afvise tusindkronesedlen som betalingsmiddel.

Det vil 'genere' de kriminelle, mener han.

"Hvis man nu ligger inde med mange millioner kroner i tusindkronesedler som kriminel, og man får fire uger til at gå ned og købe tyggegummi for, så har man godt nok travlt," lyder det fra Jakob Dedenroth Bernhof.

Idé vil genere hvidvaskerne

Den idé bakker De Samvirkende Købmænd op om:

"Vi kunne godt tænke os muligheden for at afvise tusindkronesedler, hvis ikke det er et reelt køb. Og et reelt køb, det skal helst være op imod et par hundrede kroner," siger Jannick Nytoft.

Han er nemlig nervøs for, at man frem mod deadline den 31. maj 2025 vil se en voldsom stigning i antallet af køb, han ikke betegner som reelle.

"Når man kommer helt tæt på udfasningen i 2025, så vil der være et hasteløb. Et sidste heat, hvor der er en masse, der vil komme ind, fordi nu skal de lige få de sidste tusindkronesedler byttet ud" siger han.

Minister: Kort deadline alt for voldsom

Spørger man den ansvarlige minister, erhvervsminister Morten Bødskov (S), så lytter han til bekymringerne, men tror på, at tusindkronesedlen endeligt i sidste ende vil betyde mindre hvidvask.

"Når vi følger Nationalbankens opfordring om at udfase 1000-kronesedlen, sker det blandt andet for at bekæmpe hvidvask," fastslår Morten Bødskov.

Ministeren er imod forslaget om at indskrænke danskernes deadline for at bruge deres sidste tusindkronesedler.

"Forslaget om en uges deadline for indleveringer af 1000-kronesedlen er alt for voldsom. Det vil helt uden grund genere mange almindelige borgere. Jeg lytter selvfølgelig til de bekymringer, der bliver rejst," lyder det fra ministeren i et skriftligt svar til DR.

1000-kronesedlens sidste chance

Efter 31. maj 2025 vil Nationalbanken fortsat tage imod de ugyldige sedler frem til maj 2026 via særlige indleveringssteder.

Dette bliver altså, ifølge landets øverste pengemyndighed, danskernes endegyldigt sidste frist for at komme af med sine udgåede pengesedler.

Niels Kaas Nationalbanken 1000-kronesedlen Christian Kettel Thomsen De Samvirkende Købmænd Dansk Erhverv Jannick Nytoft Morten Bødskov