Derfor er 100 kr. i 1956 1.670 kr. værd i dag

Der er gået 68 år. Prisudviklingen i Danmark fra 1956 til i dag er 1.571 %. Det medfører en stigning i det oprindelige beløbs værdi på 1.570 kroner. Altså svarer 100 kr. i 1956 til 1.670 kr. i dag.

Udviklingen skyldes flere faktorer. I en økonomi som den danske - også kaldet markedsøkonomi - vil priserne på varer og ydelser svinge over tid. Nogle priser stiger, andre priser falder. Over en længere periode vil enhver pris dog altid stige - det kaldes inflation. Inflation er, når der i hele samfundet konstateres en samlet stigning i priserne.

Det betyder, at du kan købe mindre for 100 kr. i 2024 end man kunne i 1956. Eller sagt på en anden måde: Inflation gør pengene mindre værd over tid - derfor stiger priserne.

Oldmoneys data for den danske krone (DKK) blev senest opdateret 10. november 2024

Indkøb: Det kunne du få for 100 kr.

Vores købekraft har udviklet sig gennem årene. Når pengene bliver mindre værd, bliver ting dyrere. Det påvirker f.eks. beløbet på kvitteringen, når du har været på indkøb. Priserne stiger med tiden, men det gør vores indtægter som løn og pension også.

Men hvordan sammenligner man pengenes værdi fra dengang til senere? Her er ifølge Oldmoneys beregninger et bud på hvad du kunne købe for 100 kr. i 1956 og 2024.

Priser i 1956

1,44 kr.

Røget sild

1,50 kr.

Rugbrød

0,06 kr.

Tyggegummi

1,92 kr.

Bakke jordbær

0,60 kr.

Agurk

9,76 kr.

10 liter benzin

5,69 kr.

Biografbillet

0,36 kr.

Æble

1,14 kr.

1 kg kartofler

3,29 kr.

1/3 kg marcipan

1,80 kr.

Is

0,93 kr.

1 kg sukker

0,78 kr.

Syltede rødbeder

17 kr.

Strygejern

25 kr.

Dæk

14 kr.

10 kg gas

1,68 kr.

Hotdog

1,20 kr.

1 kg havregryn

1,74 kr.

6 æg

1,50 kr.

200 g smør

2,10 kr.

1/2 kg hakket oksekød

0,42 kr.

Banan

1,08 kr.

Franskbrød

2,69 kr.

100 g garn

0,87 kr.

1 liter mælk

0,54 kr.

100 g flæskesvær

100 kr.

Samlet pris i 1956

Priser i 2024

9,00 kr.

100 g flæskesvær

18 kr.

Franskbrød

24 kr.

Syltetøj

7,00 kr.

Banan

1,00 kr.

Tyggegummi

32 kr.

Bakke jordbær

6,00 kr.

Æble

97 kr.

Samlet pris i 2024

Udvalgte varer fra danskernes indkøbskurv gennem tiderne. Priser i nutidskroner er estimeret af Oldmoney. Priser i datidskroner er på baggrund af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik.

Tidslinje: Se værdien udvikle sig

Her kan du se hvad værdien af 100 kr. i 1956 har svaret til imellem 1900 og 2024. Dit valgte interval er markeret i grafen med rødt.

 Henter graf

Penge: Det steg de på 68 år

Så meget svarer vores mønter og sedler i 1956 til i nutidskroner. Billederne er af de kontanter, danskerne brugte for 68 år siden, fra Nationalbankens daværende mønt- og seddelserie.

500,-

i 1956

=

8.352,-

i dag

100,-

i 1956

=

1.670,-

i dag

50,-

i 1956

=

835,-

i dag

10,-

i 1956

=

167,-

i dag

5,-

i 1956

=

84,-

i dag

10 øre

i 1956

=

2,-

i dag

5 øre

i 1956

=

0,84,-

i dag

Vil du dele dit resultat?

Inflationen stiger: Husleje og el trækker priserne op

Varerne på hylderne blev i oktober dyrere end sidste år. Prisstigningerne i Danmark tager til. Men inflationen holder sig under målet på to procent, viser nye tal.

Dansk inflation står i stampe

I september steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,3 % i forhold til samme måned året før. I august var den tilsvarende stigning bare 0,1 % højere.

Nye tal: Fødevarepriser overhaler inflationen

På et år er inflationen i Danmark igen steget til 1,4 % - men priserne på fødevarer er steget med 1,8 %. Se hvilke produkter der er blevet dyrere i supermarkedet.

Andre spurgte om

Så meget har en Roskilde-billet kostet gennem årene

Tjek prisen: Det har benzin kostet gennem 50 år

Sådan har prisen på iPhones udviklet sig

Inflationen stiger: Husleje og el trækker priserne op

Oldmoney opruster og vælger annoncebureau

Ung kontant-aktivist: Penge er ikke bare tal på en skærm

Hvordan får man penge til at gro?

Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

Aktier

Agnes og Røde lejede sig ind for 20 kr. - hvad er det i dag?

Prisen på en tur i biografen er steget på få år

Hvorfor elsker økonomer Big Mac?