DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 10 kroner i 2015 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Oldmoney opruster og vælger annoncebureau

Det bliver fra efteråret 2024 det danske adservice-selskab Concept X der skal varetage Oldmoneys annonceforretning i alle fem udgivelseslande. (Foto: PR)
Det bliver fra efteråret 2024 det danske adservice-selskab Concept X der skal varetage Oldmoneys annonceforretning i alle fem udgivelseslande. (Foto: PR)

Nichemediet Oldmoney, der udgiver nyheder om inflation, penge og prisudvikling, har valgt ny kommerciel partner og opruster annoncørernes muligheder for at ramme den lukrative målgruppe. Det sker i en tid med stigende trafik.


Danske brands indenfor finans, formue og investering har fået en ny markedsføringskanal.

Det danskejede, selvstændige nichemedie Oldmoney træder ind på det åbne annoncemarked og tilbyder virksomheder adgang til sine brugere gennem en række nye annonceformater. Det sker i et nyt partnerskab med et af Nordens førende annoncehuse.

annonce
Mest kendt er Oldmoney.dk nok for sin inflationsomregner, hvor danskerne hurtigt, nemt og letforståeligt kan få svar på, hvad værdien af et beløb i et tidligere årstal svarer til i nutidskroner. Foruden inflationsværktøjet udgiver Oldmoney også et journalistisk magasin, bringer lister over prisstigninger på varer og tjenesteydelser i Danmark, opdaterer sine brugere med nyeste inflationstal og prognoser for fremtidens prisudvikling og tilbyder en række databaserede investeringsguides.

Møder et behov i annoncemarkedet

Hos Concept X, der overtager det kommercielle ansvar fra Oldmoney selv, øjner man kommercielle muligheder for at parre især finansielle annoncører og deres marketingansvarlige med pengemediet:

Oldmoney rammer en stigende efterspørgsel fra de finansielle annoncører og supplerer vores portefølje godt

Jens Holm, adm. direktør i Concept X

"Oldmoney er en interessant spiller på den nordiske mediescene. Et kommercielt højst attraktivt nichemedie, som rammer de eftertragtede, købestærke brugere, der ellers kan være svære at købe eksponering og opmærksomhed overfor, navnligt i en troværdig kontekst. Her er det - i modsætning til for de brede omnibus-medier - ikke et numbers game om, hvor mange gange en bannerannonce bliver vist, men derimod et spørgsmål om hvem annoncen rammer og budskabet bliver eksponeret overfor," siger Jens Holm, der er adm. direktør for det markedsledende digitale annoncebureau Concept X, som varetager annoncesalget helt eller delvist for flere end 140 publicistiske medier i Skandinavien.

Concept X’s netværk omfatter bl.a. Euroinvestor, Berlingske Business samt andre finansielle nyhedsmedier, valutaomregnere mv.
FAKTA

Kort fortalt: Nichemediet om inflation

  • Oldmoney er Danmarks førende platform og medie om inflation og prisudvikling

  • Mest besøgte indhold er Oldmoneys omregner - dernæst inflationsomregner, inflation, investér og leksikon

  • Oldmoney citeres jævnligt i andre medier

  • Søgemaskiner: Rangerer i top 3 på vigtigste nøgleord

  • 70 % af brugerne angiver, at de betragter Oldmoney som en kilde med troværdighed eller høj troværdighed

  • 23.000 danskere bruger Oldmoney hver måned, mens godt 300 abonnerer på nichemediets ugentlige nyhedsbrev
Oldmoney udkommer, foruden i Danmark (Oldmoney.dk), også i Sverige (Oldmoney.se), Norge (Oldmoney.no), Finland (Oldmoney.fi) og i USA (Oldmoney.us).

Adservice-koncernen, der netop for andet år i træk er blevet kåret som Gazelle-virksomhed, beskæftiger 30 medarbejdere og har hovedkontor i København, foruden salgsafdeling i Stockholm. Concept X repræsenterer medierne på de største ad tech-platforme og annoncebørser, hvilket igennem en årrække har gjort dem til en foretrukken leverandør af kvalitets-inventory blandt de professionelle medieindkøbere, både hos mediebureauer og brand owners.

Tilføjelsen af Oldmoney i bureauets portefølje møder et behov på annoncemarkedet, som er i vækst, mener bureaudirektøren:

"Det lille medies troværdighed og høje rangering i bl.a. Googles søgeresultater understøtter udgiverens strategi om vækst. Med Oldmoney kan vi nu overbevisende tilbyde vores brands adgang til en smal og veldefineret målgruppe af investeringsvillige, i en kontekst, hvor de søger information - det rammer en stigende efterspørgsel fra de finansielle annoncører og supplerer vores portefølje godt. Oldmoney er et eksempel på, hvordan man dygtigt kan skabe et veldefineret onlinemedie om et emne, der helt åbenlyst vækker økonomisk orienterede danskeres interesse: vores penges udvikling. Vi tror på udgivelsen og glæder os over at blive betroet at overtage det kommercielle ansvar for Oldmoney," vurderer Jens Holm.

Det danske nichemedie gør brugerne klogere på inflation og hvad denne gør ved udviklingen i danskernes værdier, investeringsobjekter og privatøkonomi. Det er gratis at bruge Oldmoney, der distribueres via sociale medier og udgiver et ugentligt nyhedsbrev.

Vil ud i flere lande

Hos Oldmoney ser man frem til samarbejdet. Udliciteringen af annoncesalget sker i en tid med stigende trafik:

"Oldmoneys formål er at gøre brugerne klogere på ellers ‘svært fordøjeligt’ stof som inflation, prisudvikling, værdistigninger og forbrugerpriser. Hvorfor stiger priserne i supermarkedet hurtigere end end vores løn? Og hvordan påvirker renten udsigten til gevinst ved investering i f.eks. aktier overfor jord og fast ejendom? Det søger redaktionen at formidle svar på," siger Oskar Herrik Nielsen, co-founder og udgiver af Oldmoney og fortsætter: "Visionen er at gøre Oldmoney til den førende digitale platform i verden om inflation - foreløbig i fem valutaer/på fem sprog. Det er vi i nichemediets første 16 leveår kommet et godt stykke med, men navnligt det seneste år har vi vundet større udbredelse blandt de prisinteresserede danskere. Vi kunne ikke finde en bedre partner til at hjælpe os med at indfri Oldmoneys kommercielle potentiale," siger Oskar Herrik Nielsen, co-founder og udgiver af Oldmoney.

Med det nye samarbejde vil parterne tilbyde annoncører indenfor brancher som investering, formueforvaltning, pension, forsikring, fintech og luxury goods eksponering med effektive formater som display, native, video og partnerships, der målrettet rammer attraktive brugersegmenter med høj affinitet, imens de bruger Oldmoney til at søge information om f.eks. pengeanbringelse og økonomiske forhold.
annonce
Oldmoney.dk blev i oktober 2024 ifølge Google Analytics brugt af 23.300 danskere, som i løbet af måneden genererede 78.200 sidevisninger på den danske del af Oldmoney. Det er en tredobling i forhold til samme periode sidste år.

Det er de to brødre Oskar Herrik Nielsen (31) og William Herrik Nielsen (28), der står bag Oldmoney. De grundlagde sammen platformen i 2008, og har siden udvidet Oldmoney med fire nye sprog og valutaer til Sverige, Norge, Finland og USA.
Med samarbejdet mellem mediet Oldmoney og annoncebureauet Concept X opruster nu sine tilbud til finansielle annoncører. (Foto: PR)
Med samarbejdet mellem mediet Oldmoney og annoncebureauet Concept X opruster nu sine tilbud til finansielle annoncører. (Foto: PR) Kontakt
Jens Holm
Adm. direktør, Concept X
jens@conceptx.com

Oskar Herrik Nielsen
Co-founder & udgiver, Oldmoney
oskar@oldmoney.dk Downloads
Portræt af Jens Holm (adm. direktør, Concept X) og Oskar Herrik Nielsen (co-founder & udgiver, Oldmoney) (png)
Collage af de to direktører i kvadrat (png)
Grafik af Concept X og Oldmoney (png)
Reportagefoto af Oskar Herrik Nielsen i samtale med medarbejdere (jpg)



Oldmoney er en digital platform for udvikling i penge og værdier over tid. Her ses medstifter Oskar Herrik Nielsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Oldmoney)
Oldmoney er en digital platform for udvikling i penge og værdier over tid. Her ses medstifter Oskar Herrik Nielsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Oldmoney)

Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen



Feedback

Hvad synes du?

Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.
Jens Holm Oskar Herrik Nielsen Concept X Annoncering Markedsføring Medier

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
annonce
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Hvordan får man penge til at gro?

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

    Redaktionen anbefaler