Her er Danmarks bedste bank i 2024
Lån & Spar Bank topper listen som årets bedste bank, viser årets store undersøgelse fra Mybanker. Kun 62 % vil anbefale deres nuværende bank - færre end nogensinde
Siden 2019 har Mybanker hvert år spurgt sine brugere, hvad de synes om deres bank. I år viser besvarelserne, at 62 % af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank - det er den laveste andel, vi har set gennem årene.
"De seneste par år har været kendetegnet ved generelt højere renter som følge af centralbankernes inflationsbekæmpelse. Det har ført til højere renter i bankerne – og oftest større stigninger i udlånsrenter end indlånsrenter – hvilket har været medvirkende til store overskud i bankerne for 2023. Dette har være grobund for en ophedet debat om bankernes overskud, som sammen med de højere renter givetvis spiller ind i bankkundernes faldende tilfredshed med deres bank – hvor et stort flertal dog fortsat er så tilfreds med banken, at de vil anbefale den til andre,” siger cheføkonom Jens Hjarsbech fra bankportalen Mybanker, der står bag undersøgelsen.
Der er naturligvis forskel på fra bank til bank, hvor tilfredse deres kunder er. Målt på hvor mange, der vil anbefale deres primære pengeinstitut, vurderer bankkunderne, at Lån & Spar Bank er den bedste bank i 2024, efterfulgt af Vestjysk Bank på andenpladsen og Nykredit Bank på tredjepladsen.
Hver fjerde overvejer kraftigt at skifte bank
Besvarelserne viser også, at flere og flere overvejer at skifte bank. I år overvejer mere end hver fjerde i høj grad at skifte bank, hvilket er den næsthøjeste andel siden 2019. Højeste andel så vi i 2021, der bl.a. var præget af udbredelsen af negative renter på indlån.Et bankskifte virker som en oplagt vej til mere tilfredshed med sin bank
Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker om årets tilfredshedsundersøgelse
Når bankkunderne overvejer at skifte bank, er den klart hyppigste årsag, at de er utilfredse med bankens priser (altså renter og gebyrer). Hele 65 % af de, der overvejer at skifte bank, har angivet utilfredshed med priserne som årsag. Det er langt over den næsthyppigste årsag, som er utilfredshed med bankens værdier og etik, hvilket 25 % har angivet.
Har du den bedste bank?
Der kan være mange grunde til at skifte bank. Måske skal du købe bolig, måske tilbyder din bank ikke de produkter, du har behov for, eller måske hører du bare aldrig fra din rådgiver.
Indhent tilbud
Dem, der har skiftet bank for nylig, er mere tilfredse
Mybanker har også spurgt bankkunderne, om de har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år. 29 % af respondenterne har svaret, at de har skiftet, og det viser sig, at dem, der har skiftet, generelt er mere tilfredse med banken, end dem, der ikke har. 78 % af dem, der har skiftet inden for de seneste fem år, vil anbefale deres bank, mod kun 55 % af dem, der ikke har skiftet.Find din nye bank med Mybanker – få tilbud fra flere banker i én ansøgning
Gør som over 300.000 danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig.
Bestil nuMen når en vej til større tilfredshed er at skifte bank, hvad afholder så folk fra at gøre det?
Video: Hvem er Danmarks bedste bank i 2024?
29 % af dem, der ikke har skiftet bank, tror det vil være besværligt, mens 54 % tror det vil være nemt. Af dem, der har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år, vurderer kun 15 %, at det var besværligt, mens tre ud af fire synes, det var nemt. Denne forskel på personer, der for nylig har skiftet bank eller ej, kommer også til udtryk i besvarelserne af, hvad der afholder respondenterne fra at skifte bank. Dem, der ikke har skiftet inden for de seneste fem år, svarer i højere grad, at det er ‘bøvl’, der afholder dem fra det, som f.eks. at skifte netbank, konti og kort, at det er for kompliceret og uoverskueligt, eller at de skal bruge energi på det.
Priserne er vigtigste - men ikke eneste - parameter i bankvalget
Ligesom priserne topper listen over årsager til, at respondenterne overvejer at skifte bank, topper priserne også listen over, hvad der er vigtigst i valget af bank. 71 % af respondenterne har valgt priserne som en ud af tre vigtigste aspekter ved valg af bank."I vores undersøgelse ser vi også, at en bankfilial tæt på ikke er af stor betydning for særligt mange bankkunder. Vi ser desuden, at på trods af stor fokus på og opbakning til bæredygtighed i befolkningen, er det ikke temaer, der spiller ind i folks valg af bank,” siger Jens Hjarsbech.
Kun fire procent af respondenterne vælger engagement i bæredygtighed og FN’s verdensmål som et vigtig parameter, og kun tre procent indikerer adgang til grønne produkter som vigtige.
Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til Mybankers brugerdatabase, samt via andre medier som f.eks. sociale medier. Den er besvaret af ca. 4.200 personer. Besvarelserne er indsamlet mellem 15. marts og 10. april 2024.
Feedback
Hvad synes du?
Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.
Vil du dele artiklen?
Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret
Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark › Læs mere
Læs også
Vil du være foran når priserne stiger?
Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion › Læs mere
Følg prisudviklingen
Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie
Hvordan får man penge til at gro?
Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides