DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 10 kroner i 2015 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Kong Frederik fik sin egen mønt: Her er den nye 20'er

Danmark får i november 2024 en ny mønt. Dens værdi udgør 20 kroner og portrætterer vores nye konge. (Foto: Nationalbanken)
Danmark får i november 2024 en ny mønt. Dens værdi udgør 20 kroner og portrætterer vores nye konge. (Foto: Nationalbanken)

Nationalbanken sender i begyndelsen af november en såkaldt tronskiftemønt i cirkulation med portrætter af H.M. Kong Frederik 10. og H.M. Dronning Margrethe 2.


Det endelige design på tronskiftemønten, der markerer overgangen fra H.M. Dronning Margrethe 2. til H.M. Kong Frederik 10., er blevet offentliggjort i forbindelse med Nationalbankens overrækkelse af mønten til H.M. Kong Frederik 10.

Overrækkelsen fandt sted ved en ceremoni i Frederik VIII’s Palæ, hvor nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, designchef Jeanette Skov Jensen og hovedkasserer Niels Kaas fik lejlighed til at fortælle om den nye mønt.

annonce
Tronskiftemønten er produceret som en 20-kronemønt, og den vil blive sendt i almindelig cirkulation via butikker og banker fra begyndelsen af november 2024

Der er i Danmark en lang tradition for at udsende erindringsmønter ved særlige begivenheder i kongehuset som fx runde fødselsdage. Sidste gang der blev udstedt en tronskiftemønt var i 1972, da H.M. Dronning Margrethe 2. overtog tronen efter Kong Frederik 9.

Denne tronskiftemønt følger traditionerne fra tidligere tronskiftemønter.

Overrækkelse af tronskiftemønt til Kong Frederik

H.M. Kongen modtog den 24. september 2024 et eksemplar af den nye tronskiftemønt, der med et portræt af henholdsvis Kongen og H.M. Dronning Margrethe symboliserer tronskiftet. (Foto: Kongehuset)
FAKTA

Spørgsmål og svar om Danmarks nye Kong Frederik-mønt

Her finder du svar på en række spørgsmål om de nye mønter.

Hvornår kommer tronskiftemønten i cirkulation?

Tronskiftemønten kommer i cirkulation 1. november 2024.

Hvilke værdier bliver tronskiftemønten produceret i?

Tronskiftemønten bliver produceret som en 20-kronemønt til cirkulation.

Hvor kan man købe den nye tronskiftemønt?

Den nye tronskiftemønt bliver sendt i almindelig cirkulation via kontanthåndteringsselskaber til banker og butikker. En del af mønterne gøres tilgængelige for borgere, der ønsker at få en ikke-cirkuleret udgave af mønten. Disse mønter kan købes online via mønt- og frimærkeforhandleren nordfrim.dk fra 1. november 2024. Det vil være muligt at forhåndsbestille et eksemplar af mønten hos Nordfrim fra 24. september 2024 kl. 12. Der kan maksimalt købes fem mønter pr. bestilling.

Spørgsmål til køb af tronskiftemønten rettes venligst til Nordfrim, tlf. 6282 1256, mail: mail@nordfrim.dk.

Nationalbanken lukkede for salg af mønter og sedler via Den Kgl. Mønts møntwebshop 1. december 2023. Beslutningen skyldes, at der over de senere år har været faldende efterspørgsel efter produkterne, der blev solgt via webshoppen. Samtidig er det også blevet dyrere at producere mønter til webshoppen.

Hvordan kommer tronskiftemønten til at se ud?

På tronskiftemøntens ene side vil der være et portræt af Kong Frederik 10. i profil vendt mod højre.

Langs den yderste rand vil der stå: FREDERIK X • DANMARKS KONGE • 2024. I den inderste ring vil Kongens valgsprog stå: FORBUNDNE • FORPLIGTET • FOR KONGERIGET DANMARK. Nederst på mønten, langs den yderste rand, vil møntmærket, et hjerte, fremgå. Her vil navnebogstaverne for Nationalbankens hovedkasserer og designchef også fremgå.

På tronskiftemøntens anden side vil der være et portræt af Dronning Margrethe 2. i profil vendt mod højre.

Langs den yderste rand vil der stå: MARGRETHE II • DANMARKS DRONNING. I den inderste ring vil Dronningens regeringsperiode stå: 14. JANUAR 1972 – 14. JANUAR 2024. Nederst på møntens bagside angives værdien: 20 KRONER.

Hvilken kunstner har lavet portrætterne på tronskiftemønten?

Portrættet af H.M. Kong Frederik 10. er udarbejdet af billedhugger Eva Hjorth.

Portrættet af H.M. Dronning Margrethe 2. er ligeledes udarbejdet af Eva Hjorth i forbindelse med den mønt, der blev udstedt i 2023.

Hvilke tekniske specifikationer har tronskiftemønten?

20-kronecirkulationsmønt
Materiale: aluminiumsbronze (92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel)
Diameter: 27,0 mm
Vægt: 9,3 gram
Rand: afbrudt rifling.

Kommer tronskiftemønten i en proof-version?

Nej. Tronskiftemønten udformes udelukkende som almindelig 20-kronecirkulationsmønt.

Er tronskiftemønten et lovligt betalingsmiddel?

Ja. Tronskiftemønten vil være et lovligt betalingsmiddel.

Er pengeinstitutter forpligtede til at omveksle erindrings- og tronskiftemønter?

De udstedte mønter er et lovligt betalingsmiddel og kan derfor bruges på samme måde som øvrige mønter. De banker, som tager imod mønter, vil også tage imod disse mønter.

Hvem bestemmer, at der skal laves en tronskiftemønt?

Det er Nationalbanken, der har ansvaret for at udforme de danske mønter. Nationalbanken sikrer, at de(n) portrætterede regent(er) godkender udformningen af mønterne, inden masseproduktion igangsættes. Det er en del af samarbejdet mellem Nationalbanken og kongehuset, når nye mønter skal udformes.

Hvornår kommer de nye cirkulationsmønter med Kong Frederik 10.?

Lanceringen af almindelige cirkulationsmønter med Kong Frederik 10. forventes at ske i løbet af 2. halvår 2025. Der vil komme mere information om dette på Nationalbankens hjemmeside i løbet af 2025.

Hvilke værdier bliver de nye cirkulationsmønter med Kong Frederik 10. produceret i?

De nye cirkulationsmønter med Kong Frederik 10. ventes produceret som i dag med monogram på 1-, 2- og 5-kronemønter og portræt på 10- og 20-kronemønter. 50-øren bærer ikke motiver forbundet med den siddende regent, hvorfor 50-øren vil fastholde sit nuværende udtryk.

Hvordan kommer de nye cirkulationsmønter med Kong Frederik 10. til at se ud?

Nationalbanken vil informere mere om dette via vores hjemmeside i løbet af 2025.

Kommer der et møntsæt med de nye mønter med Kong Frederik 10.?

Nej. Nationalbanken producerer ikke møntsæt længere.

Hvordan sendes mønterne i cirkulation?

Mønterne – både tronskiftemønten med Kong Frederik 10. og Dronning Margrethe 2. og de nye cirkulationsmønter med Kong Frederik 10. – bliver sendt i cirkulation ligesom øvrige nye mønter.

Det sker ved, at mønterne sendes fra Nationalbanken til kontanthåndteringsselskaberne, som leverer byttepenge til detailhandlen og bankerne. Herefter kommer mønterne ud til almindeligt brug i butikker, supermarkeder mv.

Hvad er processen for udarbejdelse af tronskiftemønt og nye cirkulationsmønter?

Først skal det overordnede møntdesign udformes. Motiver og portrætter fastlægges, og der laves prøvemønter, som godkendes både teknisk og visuelt. Herefter kan masseproduktionen af mønterne gå i gang. Til sidst skal mønterne transporteres hjem, hvorefter de lanceres og sendes i cirkulation.

Bliver de nuværende mønter med Dronning Margrethe 2. ugyldige, når der kommer nye mønter med Kong Frederik 10.?

Nej. Alle nuværende mønter vil fortsat være gyldige.

Tronskiftemønten og de kommende almindelige cirkulationsmønter med Kong Frederik 10. vil sammen med de allerede udstedte mønter i samfundet alle være gyldige som betalingsmiddel.

Kilde: Danmarks Nationalbank
På møntens forside ses et portræt af H.M. Kongen i profil, vendt mod højre. Langs den yderste rand står indskriften: "FREDERIK X, DANMARKS KONGE, 2024". I den inderste ring står Hans Majestæts valgsprog: "FORBUNDNE, FORPLIGTET, FOR KONGERIGET DANMARK".

På møntens bagside findes et portræt af Dronning Margrethe, også i profil og vendt mod højre. Langs randen står indskriften: "MARGRETHE II, DANMARKS DRONNING". I den inderste ring er Dronning Margrethes regeringsperiode angivet: "14. JANUAR 1972 – 14. JANUAR 2024".

Portrættet af Kongen er skabt af billedhugger Eva Hjorth, som også har udarbejdet portrættet af Dronning Margrethe, der blev brugt på en mønt udstedt i 2023.

Tronskiftemønten er produceret som en 20-kronemønt, og den vil blive sendt i almindelig cirkulation parallelt med eksisterende mønter, som fortsat vil være gyldige, via butikker og banker.
Der er produceret i alt 1 mio. tronskiftemønter. Størstedelen af mønterne sendes i cirkulation, men en del af mønterne gøres tilgængelige for borgere, der ønsker at få en ikke-cirkuleret udgave af mønten. Disse mønter kan købes via mønt- og frimærkeforhandleren nordfrim.dk fra 1. november 2024. Det vil være muligt at forudbestille en mønt allerede i dag.

Tronskiftemønten vil være i cirkulation parallelt med eksisterende mønter, som fortsat vil være gyldige. Almindelige cirkulationsmønter med H.M. Kong Frederik 10. forventes at udkomme i løbet af 2. halvår 2025. Der vil komme mere information om dette på Nationalbankens hjemmeside i løbet af 2025. Disse mønter vil også blive sendt i cirkulation parallelt med eksisterende mønter.



annonce


Den nye 20-kronemønt med portræt af Dronning Margrethe. (Foto: Nationalbanken)
Den nye 20-kronemønt med portræt af Dronning Margrethe. (Foto: Nationalbanken)



Den nye 20-kronemønt med portræt af Kong Frederik. (Foto: Nationalbanken)
Den nye 20-kronemønt med portræt af Kong Frederik. (Foto: Nationalbanken)

Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen



Feedback

Hvad synes du?

Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
annonce
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Hvordan får man penge til at gro?

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

    Redaktionen anbefaler