Kørte over for rødt med 160.000 kr. i falske sedler

Alt om falske penge

Danske pengesedler har sikkerhedselementer, som gør det vanskeligt at forfalske eller kopiere sedler. Sikkerhedselementerne ses tydeligt på sedlerne og kan hjælpe dig med at finde ud af, om en seddel er ægte.

Ifølge Danmarks Nationalbank, der er den ansvarlige myndighed for danske penge, er der forholdsvis få forfalskninger i landet.

Falskmøntneri i historien

Tidligere var straffen for falske penge langt strengere i Danmark.

Særlig kendt er Niels Heidenreich, som fik en dødsdom for at have efterlignet 55 en-rigsdalersedler, men blev benådet i 1795 – hvorpå han i 1802 stjal og omsmeltede Guldhornene.

I 1770'erne blev der fundet falske 10-, 50- og 100-rigsdalersedler i Midt- og Vestjylland. Først efter lang tid fik man fat i de tre hovedmænd, Børgesen, Lassegaard og Schmidt, som tilstod, at de gennem ti år havde fremstillet et meget stort antal håndtegnede, falske sedler og forsynet dem med blindstempler fra falske stempler, udskåret i lak. Højesteret dømte efter loven de tre mænd til døden, men henviste til, at kongen kunne formilde straffen; og da Højesteret ikke havde kunnet klarlægge, hvem hovedmanden var, blev de tre dømte sat til at spille terninger om eget og hinandens liv. Den idé var lånt fra datidens militære straffelovgivning, hvor reglen blev brugt i de tilfælde, hvor man ikke med sikkerhed kunne udpege hovedmanden. 8. oktober 1777 noterede Luxdorph i sin dagbog: "I Gaar blev Dommen over Banco-Seddelmagerne exequeret. Lassegaard kastede strax 10, men Børgesen og Smit hver 9; anden Gang fik Smit de ringeste Øine og blev slæt henrettet ved tvende Hug af Sværdet." Henrettelsen fandt sted på Nytorv ved halshugning.

Den sidste henrettelse på Gammeltorv, 7. december 1758, gjaldt i øvrigt også en falskmøntner, Frederik Hammond, og hans medhjælper, der var dømt for at have fremstillet falske sedler til en værdi af 34.000 rigsdaler.

Nicolaus Fischer var en købmand fra Danzig, som i januar 1793 blev arresteret i Jylland, sigtet for at have udgivet falske 5 rigsdalere (hvide kurantbanksedler). Ved anholdelsen var han i besiddelse af næsten 400 falske sedler, samt diverse stempler, og blev sigtet for fremstilling af sedlerne. Højesteretsdommen lød på afhugning af højre hånd, men kongen formildede det til tugthus på ubestemt tid. I stedet blev Nicolaus Fischer i 1801 deporteret til Trankebar. I rigsarkivet findes 224 af hans sedler. Ole Bulls bror, Knud Geelmuyden Bull (1811-1889), gik i lære hos kunstmaleren I.C. Dahl og endte som en respekteret landskabsmaler i Australien. I 1845 var han flyttet til England, hvor han lavede en dygtigt udført 100-speciedalers trykplade til fremstilling af falske norske sedler. Han blev afsløret af en mistænksom pladeleverandør, der kontaktede det norske konsulat. På opfordring fra den norske regering blev Bull, sammen med sin medskyldige Peter Schmidt, stillet for retten og dømt til 14 års deportation til Australien; men allerede i 1853 blev han løsladt, og flyttede i 1856 fra Tasmanien til Sydney. Det følgende år blev han taget for checkforfalskning, men denne gang frifundet grundet mangel på bevis.

De berømte løvestatuer udenfor Stortinget i Oslo, der i øvrigt har lagt navn til Løvebakken - Norges svar på danske Slotsholmen - er udført af straffefangen Gudbrand Mørstad, der var dømt til livsvarigt fængsel for drab og falskmøntneri. Han blev senere benådet.

Hvor mange falske pengesedler er der?

Mængden af forfalskede danske sedler er meget begrænset. I forhold til det samlede antal sedler i omløb på 181,6 mio. stk. udgør registrerede forfalskede sedler ca. 8,7 stk. pr. million sedler i omløb, hvilket er et lavt niveau i international sammenhæng.

Større mængder af møntforfalskninger forekommer sjældent. Ligesom med pengesedlerne er antallet af falske mønter set i international sammenhæng meget beskedent.

Antallet af registrerede falske sedler steg fra 1.452 stk. i 2022 til 2.163 stk. i 2023. Af de registrerede sedler blev 1.547 stk. fundet i omløb. Der er primært blevet registreret falske 1000-kronesedler.

Hvordan spotter jeg en falsk seddel?

Er du i tvivl om, hvorvidt en seddel er falsk, kan du kigge efter de avancerede sikkerhedselementer, danske pengesedler er udstyret med, og som gør det vanskeligt at forfalske eller kopiere sedler.

Hologram, vandmærke og følelsen af papiret kan være en hjælp til at afgøre, om en seddel er ægte eller falsk.

Hvad er reglerne for falske penge?

Det er en strafbar handling at videregive en pengeseddel, som man tror eller ved er falsk.

Falske pengesedler er helt værdiløse, og man får ikke nogen erstatning, hvis man har taget imod en falsk seddel.

For at dobbelttjekke om en seddel er ægte eller ej kan du tage den med hen i den nærmeste bank.

Hvad er straffen?

De avancerede sikkerhedselementer i de danske pengesedler gør dem svære at forfalske.

Falskmøntneri eller forsøg på samme kan straffes efter straffelovens §§ 166-168. Strafferammen er på 12 års fængsel, hvilket rent faktisk er en af straffelovens højeste strafferammer.

Domstolene idømmer typisk ubetinget fængsel – både for at fremstille og udgive falske penge og for at medvirke hertil. De længste straffe har i de senere år været på op til ca. to års fængsel, og selv fremstilling og udgivelse af nogle få sedler har medført ubetinget fængselsstraf. For medskyldige, eller hvor der har været formildende omstændigheder, er der blevet idømt bøde eller betinget fængsel, eller sagen er endt med et tiltalefrafald. Dommene afhænger af de konkrete sager.

Straffelovens bestemmelser gælder ifølge Nationalbanken også for forfalskninger af udenlandske sedler og mønter.