DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 10 kroner i 2015 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Sådan vinder du over inflationen

Tilbudsjagt i tre generationer: Mormor, mor og datter handler ind til aftensmad. De fleste danskere må i disse år kigge en ekstra gang på prisskiltene, når de går på indkøb. Her billede fra Føtex, som er blandt de store supermarkeder, der konkurrerer benhårdt om at tilbyde de billigste varer. (Foto: Salling Group)
Tilbudsjagt i tre generationer: Mormor, mor og datter handler ind til aftensmad. De fleste danskere må i disse år kigge en ekstra gang på prisskiltene, når de går på indkøb. Her billede fra Føtex, som er blandt de store supermarkeder, der konkurrerer benhårdt om at tilbyde de billigste varer. (Foto: Salling Group)

Har du ligesom mange andre danskere svært ved at få pengene til at slå til? Lær at besejre inflationen og bevare din købekraft. Oldmoney guider dig med 10 ekspertråd til at slå de stigende priser og beskytte din privatøkonomi.


I 2023 endte inflationen på 3,3%. Det var mere end en halvering i forhold til 2022, hvor inflationen landede på hele 7,7%, viser opgørelse fra Danmarks Nationalbank. Men ifølge Oldmoneys inflationsomregner er priserne i Danmark på bare fem år steget med svimlende 17,20 %.

Inflationen kan være en hård modstander i din økonomi, men der er måder at tackle den på. Som erfaren forbruger og økonomiinteresseret er det vigtigt at have strategier på plads for at beskytte din privatøkonomi mod inflationens indvirkning.

annonce
Her giver Oldmoney dig 10 tips til at slå inflationen og opretholde din købekraft.

Er din løn fulgt med de stigende priser?

Det første råd til dig, som er på arbejdsmarkedet: Forhandl din løn, så den følger med inflationen. Det er afgørende at sikre, at din indkomst ikke mister værdi over tid. Din indtægt skal som minimum følge med forbrugerprisindekset, altså prisstigningerne i samfundet.

Genovervej dine obligationer

Når inflationen raser, klarer nogle typer af obligationer sig ofte mindre godt. Overvej alternativer som f.eks. aktier i sektorer, der trives under inflationsperioder, såsom shippingindustrien. Investér i de selskaber, der har kronede dage i inflationstider og tjener styrtende på udhuling af vores kroner og ører.

Invester i inflationsbestandige aktier

Køb aktier i virksomheder, der tjener godt på høj inflation. Selskaber i shippingbranchen som Maersk, Torm og Norden er eksempler på, hvor aktierne klarer sig godt, når fragtpriserne stiger. Vil du gerne lære mere om aktieinvestering, kan du læse Oldmoneys investeringsguide for et hurtigt og forståeligt overblik over, hvordan du gør.
FAKTA

Hvor kommer inflation fra?

Overordnet set kan man sige, at når der kommer gang i økonomien, vil folk typisk forbruge mere, dvs. efterspørgslen stiger, og det kan få priserne til at stige. Men det er ikke den eneste forklaring.

Ændringer i inflationen kan have flere årsager:

Handel med udlandet

Hvis priserne på de varer, vi importerer fra udlandet, stiger, vil det presse prisniveauet i Danmark op. Det kan ske direkte, fordi varer, der typisk importeres til Danmark (fx biler), også tæller med, når man beregner det generelle prisniveau. Det kan også ske indirekte, fordi råvarepriserne ændrer sig og vil slå igennem på prisen på det endelige produkt. Et eksempel kan være stigninger i oliepriserne, som betyder højere udgifter for bl.a. transportbranchen og fører til dyrere flybilletter for forbrugerne. Denne type inflation kan kaldes importeret inflation.

Ekspansiv finanspolitik

Hvis politikerne sænker skatten, så borgernes disponible indkomst stiger – dvs. at borgerne får flere penge mellem hænderne – kan det øge efterspørgslen efter varer og tjenester og dermed presse priserne op. Tilsvarende hvis de offentlige udgifter øges, fx til investeringer. Dette kan kaldes efterspørgselsskabt inflation. Det kan være et problem, hvis der i forvejen er pres på økonomien. Omvendt kan det være passende i tider, hvor der ikke er så meget gang i hjulene.

Lønstigninger på arbejdsmarkedet

I perioder med høj vækst og lav arbejdsløshed vil der være stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Lønmodtagerne vil i den situation kunne stille krav om større lønstigninger end normalt. Alene forventninger om høj inflation kan få lønmodtagere til at ønske mere i løn for at kompensere for stigende priser. Men skal virksomhederne have råd til at betale mere i løn til medarbejderne, sætter de måske priserne på deres varer op. Hvis ikke lønstigningerne modsvares af en stigning i medarbejdernes produktivitet, kan en ond spiral være i gang. Denne type inflation kan kaldes for omkostningsinflation, fordi det er virksomhedernes omkostninger, der driver priserne i vejret.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Placér dine penge med omhu

Spred din investering over forskellige aktiver og sektorer. Diversificering, som det hedder på investeringssprog, kan hjælpe med at minimere risikoen for tab og beskytte din formue mod inflationens virkninger.

Følg situationen regelmæssigt

Hold øje med inflationen og tilpas dit budget i takt med prisudviklingen. Vær proaktiv for at maksimere dine investeringer og beskytte din formue. Brug kilder som Oldmoney, der er en gratis tilgængelig tjeneste, som følger både inflation og prisudvikling i Danmark.

Vær opmærksom på realrente

Realrenten (renten efter inflation) er afgørende for at vurdere den faktiske værdi af dine besparelser og investeringer. Sørg for at investere i aktiver, der giver en positiv realrente.

Opbyg en sund nødopsparing

En nødopsparing, der dækker tre til seks måneders leveomkostninger, kan give dig økonomisk sikkerhed og fleksibilitet til at håndtere uforudsete omstændigheder, selv under inflation. Læs mere om den kloge opsparing her.

Start med at afvikle gælden med højest rente

Reducér din eksponering for gæld med høje renter, da det kan forringe din evne til at opretholde din købekraft under inflation. Overvej at omlægge til et billigere lån, så du ikke sidder så hårdt i det.

Udnyt skattefordelene ved pensionsopsparing

Overvej at investere i pensionsordninger, der giver skattefordele. Dette kan hjælpe med at øge din opsparing og minimere din skattebyrde, hvilket er særligt vigtigt under perioder med høj inflation.

Hold skarpt øje med dit forbrug - gå dine udgifter igennem

Analyser dine forbrugsvaner løbende og søg efter måder at reducere unødvendige udgifter på. Ved at prioritere nødvendige køb og undgå impulskøb kan du beskytte din økonomi mod inflationens pres. Start med at opsige de abonnementer og tjenester, der er faste omkostninger, som trækkes hver måned. Ad hoc-udgifter er altid bedre end faste omkostninger, der trækkes automatisk, vurderer privatøkonomer.

Anbefaling: Tag de første skridt

Ved at implementere disse strategier kan du styrke din økonomi og beskytte dine penge mod inflationens indvirkning. Tag de første skridt til at implementere dem i din egen økonomi og tilpas dem efter behov for at opnå økonomisk stabilitet og vækst. Husk altid at søge råd fra professionelle finansielle rådgivere, der kan hjælpe dig med at udvikle en skræddersyet plan baseret på din individuelle situation.

annonce












Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen



Feedback

Hvad synes du?

Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.
Privatøkonomi Obligationer Aktier Maersk Torm Norden Råvarer Føtex Indkøb Dagligvarer Lønforhandling Opsparing Lån

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
annonce
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Hvordan får man penge til at gro?

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

    Redaktionen anbefaler