
Ny rekord: Her er de 10 største lottogevinster

Den heldige vinder af historiens største danske lotto-gevinst er lige blevet trukket. Oldmoney giver dig listen over de største præmier udloddet i Danmark nogensinde.
Har du også drømt om at vinde jackpot?
Danmarkshistoriens største gevinst i Eurojackpot er blevet udtrukket tirsdag aften.
Den nybagte millionær kan nu se frem til at få et stort, skattefrit beløb, der slår alle rekorder, ind på kontoen.
Det er en livsomvæltende begivenhed, hvor man får alle de muligheder, man kan tænke sig
Harry Aamann, millionærrådgiver i Danske Spil om ny danmarksrekord
”Det er for vildt! For anden gang er det en dansker, der løber med maksimumpuljen i Eurojackpot, og igen er det et historisk højt beløb. Det er en kæmpe festdag - eller aften - her hos os, ligesom jeg går ud fra, det er hos vinderen,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil og fortsætter:
"Vi har ventet i spænding på, at det skulle ske igen, og det lykkedes allerede små to år efter, den sidste kæmpegevinst blev vundet i Blåvand. Der skal lyde et stort tillykke herfra, og vi glæder os til at tale med vinderen,” lyder det fra direktøren.
Millionærrådgivning til store vindere
Danske Spil oplyser at de altid er i kontakt med heldige danskere, når de vinder store beløb, og tilbyder dem sågar såkaldt millionærrådgivning.Her taler vindere med en særligt uddannet Danske Spil-ansat om, hvordan man kan forholde sig og administrere en stor gevinst.
Video: Danmarks første lottoudtrækning (1989)
"Det kan være en stor omvæltning at vinde så mange penge, og vi ønsker hos Danske Spil at hjælpe nye millionærer godt på vej,” forklarer Malene Mølgaard.
En begivenhed, der ændrer danskerens liv
Harry Aamann har rådgivet utallige mangemillionærer, som tilsammen har vundet flere milliarder kroner.Alligevel var det en særlig oplevelse, da han for næsten to år siden satte sig til rette over for vinderen af Danmarkshistoriens hidtil suverænt største gevinst: Gevinsten i Eurojackpot på 759.318.630 kroner, der blev vundet i vestjyske Blåvand i sommeren 2022.
"Det er en livsomvæltende begivenhed, hvor man får alle de muligheder, man kan tænke sig,” beretter millionær-rådgiveren.

En pengestærk samfundsaktør
Danske Spil (oprindelig Dansk Tipstjeneste) blev stiftet i 1948 som følge af vedtagelsen af "Lov om tipning", og lancerede sit første spil i 1949. Siden har firmaet udbudt spil til danskerne. I begyndelsen var det med tipning som eneste spil, men fra 1989 og frem er der - både som følge af en lovændring, men også som følge af den teknologiske udvikling og en stigende efterspørgsel - kommet en bred vifte af spil hos Danske Spil. I dag er lotto det klart største spil.Danske Spil har monopol på størstedelen af pengespil i Danmark, men i foråret 2009 udmeldte skatteminister Kristian Jensen (V), at der var planer om at liberalisere det danske spillemarked. Dette ville give internationale bookmakere lov til at udbyde spil målrettet danskerne. Planerne om en liberalisering var en følge af en kompleks sammenhæng mellem størrelsen på Danske Spils overskud, EU-lovgivningen og det faktum, at den danske spillelov ikke i praksis blev overholdt.

Den danske stat ejer 80 % af aktierne i Danske Spil, mens Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver ejer 10 %. De to store idrætsorganisationer er også de to største enkeltmodtagere af overskuddet, da de hver får omkring 250 millioner kroner årligt.
Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion
Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen
Hvornår mon rekorden igen bliver slået? Følg med på Oldmoney.
Top 10: Største lottogevinster i Danmarks historie
En gevinst vundet i et godkendt dansk lotteri er skattefri. Otte af gevinsterne var i spillet Eurojackpot, mens to var i spillet Vikinglotto.Klik på gevinsten for at se, hvad beløbet svarer til i dag med Oldmoneys omregner
Top | Gevinst | Årstal | Vindersted |
---|---|---|---|
1 | 760.818.030 kr. | 2024 | København |
2 | 759.318.630 kr. | 2022 | Blåvand |
3 | 315.009.958 kr. | 2015 | Helsingør |
4 | 310.785.127 kr. | 2021 | Roskilde |
5 | 210.688.619 kr. | 2018 | Kalundborg |
6 | 206.913.776 kr. | 2020 | Helsingør |
7 | 148.183.435 kr. | 2017 | Hjørring |
8 | 140.358.416 kr. | 2016 | Vejle |
9 | 135.177.015 kr. | 2012 | Herlev |
10 | 107.000.000 kr. | 2022 | Odense |
Hvordan fordeles pengene?
Når danskerne spiller hos Danske Spil, går pengene til præmier, driftsomkostninger, statsafgifter og forhandlerprovision. Overskuddet derefter bliver til udlodningsmidler (tipsmidler).En spillekrone fordeles således:
- 60,1 % præmier
- 11,6 % statsafgifter
- 7,5 % driftsomkostninger
- 6,3 % forhandlerprovision
- 14,5 % overskud (udlodningsmidler)
Danske Spils årsregnskab for 2023 viser et rekordhøjt bidrag til udlodningsmidlerne på 1.683 mio. kr. - en stigning på 7 % ift. året før. Tilsvarende er tjenestens såkaldte samfundsbidrag steget med 14 % til hidtil højeste niveau, nemlig 3.071 mio. kr. Årets resultat efter skat er steget med 6 % til 1.824 mio. kr.
Fremgangen skyldes især en god udvikling i Danske Spils lotterier, hvor en produktændring af Lotto sikrer endnu flere millionærer, ligesom Eurojackpot fortsat er populært. Samtidig har fokus på omkostninger, forbedring af de finansielle poster og sammenlægningen med Klasselotteriet bidraget positivt, oplyser Danske Spil.
Det er Spillemyndigheden der fører tilsyn med Danske Spil.
Feedback
Hvad synes du?
Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.
Vil du dele artiklen?
Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret
Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark › Læs mere
Læs også
Vil du være foran når priserne stiger?
Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion › Læs mere



Følg prisudviklingen
Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie



Hvordan får man penge til at gro?
Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides



