Derfor er chokolade blevet så dyrt

Denne artikel er oprindelig bragt på Videnskab.dk, hvor forskerne selv formidler.

Mangel på kakaobønner har ført til, at forarbejdningsanlæg næsten har indstillet driften i Elfenbenskysten og Ghana. To lande, der sammen er ansvarlige for 60 procent af den globale produktion.

Chokoladeproducenter rundtom i verden er afhængige af Vestafrika i forhold til kakao, så der er stor bekymring for konsekvenserne, hvad angår chokoladepriserne og kakaobøndernes levebrød.

Forskeren Michael Odijie forklarer her årsagerne til manglen.

Hvorfor er kakaoproduktionen faldet kraftigt i Vestafrika?

Tre faktorer er på spil: miljømæssige, menneskelige og kakaoproduktionens økonomiske cyklus.

En miljøfaktor er effekten af vejrfænomenet El Niño, som er skyld i mindre nedbør i Vestafrika, og som har bidraget til problemer på kakaoplantagerne, som for eksempel virus af familien Caulimoviridae, der primært inficerer kakaotræer. Ghana har som følge af plantevirus mistet kakaohøsten fra næsten 500.000 hektar jord i de seneste år.

Den økonomiske faktor spiller en rolle gennem kakaodyrkningens naturlige udsvingsmønstre.

I takt med at kakaotræerne bliver ældre, bliver de også modtagelige over for sygdomme, hvilket har store omkostninger.

Historisk set har kakaobønder haft en tendens til at forlade gamle plantager og starte på en frisk i nye skove. Desværre er det nu endnu sværere at finde nye skove.

Det haster med at finde løsninger

Det måske mest alvorlige problem af alle er manglen på rimelig kompensation for bæredygtig kakaoproduktion.

Den menneskelige faktor er blandt andet en udfordring som illegal minedrift, som har ramt adskillige kakaoplantager i Ghana. Til tider udlejer kakaobønderne deres jord til ulovlige minearbejdere mod betaling. Det er mineaktiviteter, som forringer jordens kvalitet og gør den uegnet til kakaodyrkning.

Det globale marked for chokolade og chokoladeprodukter, som er steget markant de senere år, er stadigt stigende. Efterspørgslen på kakao, som forventes at vokse mere end fire procent årligt i løbet af de kommende år, understreger, hvor meget det haster med at løse de indbyrdes forbundne problemer i forbindelse med industriens bæredygtighed.

Hjælp fra regeringerne i Vestafrika?

I februar 2024 optog Ghana Cocoa Board (Cocobod), som er tilsynsmyndighed for landets kakaosektor, et lån hos Verdensbanken på 200 millioner dollar, knap 1,4 milliarder danske kroner, til rehabilitering af plantager, der er ramt af kakaoplante-virus.

Cocobod vil overtage de sygdomsplagede plantager, fjerne og erstatte de syge kakaotræer og pleje de nye beplantninger, helt op til planten bærer frugt, før de igen bliver returneret til kakaobønderne.

Cocobod har tidligere optaget lån for at hjælpe kakaobønderne i Ghana. For eksempel brugte Cocobod i 2018 til dels et lån på 600 millioner dollar, godt fire milliarder kroner, fra Den Afrikanske Udviklingsbank til at rehabilitere aldrende og sygdomsramte plantager.

Producentpriserne blev hævet

Ved begyndelsen af den nuværende høstsæson i oktober blev producentpriserne hævet: Kakaobønderne bliver betalt mere, hvilket er et skridt, der er gjort uafværgeligt som følge af stigningen i de globale priser.

Ghana Cocobod har også etableret en taskforce til at beskytte kakaoplantager mod de skadelige konsekvenser af minedrift og samarbejdet med politiet for at dæmme op for smugling af kakao til nabolande, især lande med en stærkere valuta.

I Elfenbenskysten er der truffet relativt få foranstaltninger. Det ser ud til, at regeringen stadig er i gang med at vurdere situationen.

Man har dog iværksat tiltag for at bremse smugling af kakao, foranlediget af det faktum at manglen driver priserne op i nabolandene. Elfenbenskysten nyder godt af adskillige bæredygtighedsprogrammer iværksat af multinationale selskaber. Den nuværende mangel har fremskyndet disse initiativer.

Desværre offentliggør en del af programmerne ikke deres data, hvilket gør det vanskeligt for forskere at få adgang til og analysere oplysninger. Regeringerne i Afrika har endnu ikke forholdt sig til væsentlige strukturelle problemer i deres interventioner.

Hvilke økonomiske konsekvenser har det haft for kakaobønderne og kakaoproducenterne?

På bedriftsniveau er det ikke helt ligetil, selv om prisstigningen i første omgang lader til at gavne kakaobønderne.

Et fald i produktionen fører til færre høstperioder, hvilket betyder, at kakaobønder samlet set ikke tjener mere. Dette problem forstærkes af de seneste økonomiske udfordringer i Vestafrika, som høj inflation og valutadevaluering, især i Ghana. Disse faktorer har medført, at landmændene er blevet fattigere.

En anden effekt af produktionsfaldet er en reduktion i lokal forarbejdning. Store afrikanske forarbejdningsanlæg i Elfenbenskysten og Ghana har enten indstillet driften eller reduceret deres forarbejdningskapacitet, fordi de ikke har råd til at købe bønner.

Det vil sandsynligvis medføre, at chokoladepriserne vil stige på verdensplan, hvilket igen vil få konsekvenser for de lokale produktionsenheder, der er opstået i de senere år.

Men de vestafrikanske kakaoproducerende landes forhandlingsstyrke ser imidlertid ud til at være øget.

Det er et passende tidspunkt for disse nationer til at slå sig sammen og forhandle mere gunstige vilkår for deres kakaobønder.

Vil chokoladeproducenter til sidst bruge kakaoalternativer?

Det er uundgåeligt, fordi det er uholdbart at fortsætte med at dyrke kakao under de nuværende forhold. Jeg opfatter det ikke negativt; jeg håber egentlig, det sker snart.

Faktisk er denne udvikling allerede i gang med fremkomsten af ‘kakaofri’ kakaosmør og ‘kakaofri’ kakao (cocoa extenders) samt kunstige smagsstoffer (syntetiske eller naturidentiske smagsstoffer, der efterligner smagen af chokolade uden behov for kakao).

Den tyske virksomhed Planet A Foods er førende på dette område. Virksomheden producerer kakaofri chokolade ved hjælp af en teknologi, som kan omdanne ingredienser som havre og solsikkefrø til erstatninger for kakaomasse og smør.

Samlet set vil det gavne os alle.

Efterspørgslen på kakao har resulteret i massiv afskovning og stor CO2-udledning. Problemer, der sandsynligvis vil blive forværret som følge af klimaforandringerne. Desuden har fremstødet for dyrkning ført til forskellige former for børnearbejde eller tvangsarbejde.

At lede efter alternativer til kakao er bestemt en del af løsningen.

Artiklen er skrevet af Michael Odijie, forskningsstipendiat på University College London

Oprindeligt publiceret i det internationale tidskrift The Conversation.
Oversat til dansk af Stephanie Lammers-Clark.

Råvarer Kakaobønner Klima Landbrug