Forbrugerprisindeks

Hvad er et forbrugerprisindeks? Målestok for den gennemsnitlige pris på varer og ydelser, som købes af husholdningerne. En metode til at beregne inflation.

Forbrugerprisindekset (FPI) er et af flere prisindeks, som udregnes af nationale statistiske kontorer. På engelsk consumer price index (CPI). Den procentvise ændring af FPI er et mål for inflationen. ^[1]

FPI kan bruges til at indeksregulere (dvs. justere for følgerne af inflation) f.eks. løn, pensioner, huslejer og priser i supermarkedet.

FPI er - sammen med folketællinger og opgørelser af nationalindkomst og nationalprodukt - et af de mest fulgte statistikker for den nationale økonomi. ^[2]

Sådan udregnes forbrugerprisindeks

Stigningstakten udregnes typisk ved at sammenligne en kalendermåned med samme måned året før. Den procentuelle forskel viser - hvis priserne i samfundet er steget - inflationsraten.

For eksempel: I februar 2008 var det danske forbrugerprisindeks 117,1 og i februar 2009 var det 119,3.

Formlen for at finde 12-måneders forandringen – stigningstakten – er:

(119,3 − 117,1) x 100 / 117,1 = 1,87

Det ses at stigningstaksten for FPI på disse 12 måneder er 1,87 %, hvilket betyder at det generelle prisniveau, som typiske danske forbrugere skulle betale, steg omkring to procent på disse 12 måneder.

Forbrugerprisindeksets historie

Forbrugerprisindekset i Danmark er blevet opgjort siden 1914, men der findes estimerede tal for udviklingen i forbrugerpriserne tilbage til 1872.

I Danmark er indsamles, bearbejdes og udgives forbrugerprisindekset af Danmarks Statistik.

Forbrugerprisindeks i Danmark

Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet.

Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester.

De husstandsopdelte forbrugerprisindeks beskriver prisudviklingen for forskellige husstandstyper.

Covid-19

Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19.

Statistisk behandling

Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt.

De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede forbrugerprisindeks. I forbrugerprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven.

Relevans

Forbrugerprisindekset anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger.

Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken, banker og andre finansielle virksomheder samt den digitale tjeneste Oldmoney. ^[3]

Præcision og pålidelighed

Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i forbrugerprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men forbrugerprisindeksets kvalitet vurderes til at være høj.

I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned.

Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven.

Aktualitet og punktlighed

Forbrugerprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden.

Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

De husstandsopdelte forbrugerprisindeks offentliggøres to gang årligt.

Sammenlignelighed

Forbrugerprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og til nettoprisindekset. Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale forbrugerprisindeks og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i forbrugerprisindekset og ikke i HICP.

Forbrugerprisindekset hænger sammen med nettoprisindekset. De to indeks omfatter samme grupper af varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen.

Forbrugerprisindeks i verden

Forbrugerprisindekser bruges i vid udstrækning i det meste af verden til at måle ændringer i omkostningerne ved at opretholde en given levestandard. Sådanne indekser er tilgængelige for mere end 100 lande (og bringes f.eks. i De Forenede Nationers månedlige statistik). De udarbejdes normalt af landets beskæftigelsesministerium eller det centrale statistiske kontor.

De forskellige landes indeks er meget forskellige i dækning og metoder, men der er nogle generelle karakteristika:

• Den omfattede befolkningsgruppe inkluderer næsten altid familier og lønmodtagere. Men indeksene varierer i, hvor meget de omfatter enkeltpersoner og andre erhvervsgrupper som selvstændige eller professionelle.

• F.eks. inkluderer det amerikanske indeks kun lønmodtagere, uanset om de bor alene eller med familier, hvorimod Storbritanniens indeks ^[4] dækker alle husstande undtagen dem, der ledes af en person med en indkomst over et angivet beløb, og dem med mindst 3/4 af deres samlede indkomst fra pensioner.

• Nogle gange udarbejdes der særlige indekser for bestemte grupper i befolkningen, f.eks. indekser for pensionister i Storbritannien.

Demografiske snit

Nogle gange udarbejdes særlige indekser for bestemte grupper i befolkningen, såsom indekser for pensionister i Storbritanien.

Det er ret almindeligt, at indekserne kun refererer til byområder, og nogle er begrænset til et begrænset antal byer (f.eks. seks delstatshovedstæder i Australien ^[5]) eller endda kun til hovedstaden (f.eks. Mexico City). Nogle indekser har selvfølgelig en bredere dækning; det japanske indeks omfatter f.eks. alle husstande, både by og land, undtagen en-persons husstande og husstande, der ledes af landmænd eller fiskere. Disse begrænsninger i indeksernes dækning bliver ofte overset.

For brede analytiske formål såsom måling af ændringer i den nationale velfærd er der behov for et omfattende indeks, der dækker hele befolkningen, inklusive personer, der bor på landet, enlige og højindkomstfamilier i byområder.

Offentliggørelse

I de fleste lande inkluderer forbrugerprisindekserne, som normalt offentliggøres månedligt, indekser for større udgiftskategorier såsom mad, tøj, husleje osv. Nogle gange inkluderer de mere detaljerede kategorier (såsom mejeriprodukter) og endda individuelle varer (såsom mælk). Dette afhænger delvist af antallet af produkter, der samles priser på.

I lande, der har råd til en mere omfattende prisindsamling, og som har brug for det på grund af mangfoldigheden af produkter, som deres forbrugere køber, er antallet af omfattede varer normalt mellem 250 og 450; men i mindre lande eller fattigere er tallet ofte mellem 100 og 150, og i nogle få lande endda mindre end 50.

Spørgsmål og svar om forbrugerprisindeks

Artikler om forbrugerprisindeks

10. juli 2024

Nu falder dansk inflation igen

2. juni 2024

Denne fødevare stiger 49 % på bare ét år

22. maj 2024

Oldmoney etablerer Danmarks økonomiske leksikon

10. maj 2024

Nye inflationstal: Vanvittig lav

28. april 2024

Kendt mærke: Derfor stiger prisen på kaffe

11. april 2024

Priserne steg i marts

27. august 2022

Algoritmen er blevet justeret

Se også

• Inflation
• Deflation
• Shrinkflation

---

Kilder

1. Lotha, Gloria m.fl.: "Consumer Price Index in economics" (artikel, Britannica Money, 3. maj 2024) britannica.com
2. Sædholm Nielsen, Martin: "Statistik­dokument­ation for Forbrugerprisindeks 2024" (statistisk rapport, Danmarks Statistik, 11. maj 2024) dst.dk
3. Herrik Nielsen, William: "Sådan virker det" (metodisk artikel, Oldmoney, 10. april 2024) oldmoney.dk
4. United Kingdom: "Inflation and price indices" (statistisk rapport, Office for National Statistics, 17. april 2024) ons.gov.uk
5. ABS: "Consumer Price Index, Australia" (statistisk rapport, Australian Bureau of Statistics, 24. april 2024) abs.gov.au

Litteratur

• Overblik: "The Consumer Price Index (CPI) in USA" (U.S. Bureau of Labor Statistics 2023) bls.gov
• International Labour Office, Geneva: "Consumer price index (CPI) in World" (Forenede Nationer 2024) unece.org
• Statistics Explained: "Consumer prices - inflation in EU" (Eurostat 2020) europa.eu/eurostat
• Kina: "National consumer price index of China" (National Bureau of Statistics of China 2023) stats.gov.cn
• Dokumentation: "Forbrugerprisindekset i Danmark" (Danmarks Statistik 2024) dst.dk

Kategori: Priser
Redaktør: Oskar Herrik Nielsen
Senest opdateret: 16. juni 2024

Mest læste

Så meget har en Roskilde-billet kostet gennem årene

Tjek prisen: Det har benzin kostet gennem 50 år

Sådan har prisen på iPhones udviklet sig

Læses lige nu

Inflationen stiger: Husleje og el trækker priserne op

Oldmoney opruster og vælger annoncebureau

Ung kontant-aktivist: Penge er ikke bare tal på en skærm

Mest omregnede

1.000 kr.

1950 › 1951

1.000 kr.

1959 › 1960

1.000 kr.

1989 › 1990

500 kr.

1928 › 2024

1 kr.

1900 › 2024

Slå inflationen

Hvordan får man penge til at gro?

Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

Redaktionen anbefaler

Agnes og Røde lejede sig ind for 20 kr. - hvad er det i dag?

Prisen på en tur i biografen er steget på få år

Hvorfor elsker økonomer Big Mac?