Derfor var 200 kr. i 2001 205 kr. værd i 2002

Der var gået 1 år. Prisudviklingen i Danmark fra 2001 til 2002 blev 2,4 %. Det medførte en stigning i det oprindelige beløbs værdi på 5 kroner. Altså svarede 200 kr. i 2001 til 205 kr. i 2002.

Udviklingen skyldes flere faktorer. I en økonomi som den danske - også kaldet markedsøkonomi - vil priserne på varer og ydelser svinge over tid. Nogle priser stiger, andre priser falder. Over en længere periode vil enhver pris dog altid stige - det kaldes inflation. Inflation er, når der i hele samfundet konstateres en samlet stigning i priserne.

Det betyder, at du kunne købe mindre for 200 kr. i 2002 end man kunne i 2001. Eller sagt på en anden måde: Inflation gør pengene mindre værd over tid - derfor stiger priserne.

Oldmoneys data for den danske krone (DKK) blev senest opdateret 10. november 2024

Indkøb: Det kunne du få for 200 kr.

Vores købekraft har udviklet sig gennem årene. Når pengene bliver mindre værd, bliver ting dyrere. Det påvirker f.eks. beløbet på kvitteringen, når du har været på indkøb. Priserne stiger med tiden, men det gør vores indtægter som løn og pension også.

Men hvordan sammenligner man pengenes værdi fra dengang til senere? Her er ifølge Oldmoneys beregninger et bud på hvad du kunne købe for 200 kr. i 2001 og 2002.

Priser i 2001

12 kr.

10 karklude

16 kr.

Syltetøj

18 kr.

Hotdog

29 kr.

100 g garn

15 kr.

Husholdningssprit

0,65 kr.

Tyggegummi

6,46 kr.

Agurk

16 kr.

Rugbrød

8,40 kr.

Syltede rødbeder

4,52 kr.

Banan

16 kr.

Røget sild

12 kr.

Pilsner

13 kr.

1 kg havregryn

19 kr.

6 æg

9,37 kr.

1 liter mælk

3,88 kr.

Æble

198 kr.

Samlet pris i 2001

Priser i 2002

9,93 kr.

Sodavand

40 kr.

1/2 kg skæreost

36 kr.

1/3 kg marcipan

17 kr.

200 g smør

15 kr.

Husholdningssprit

12 kr.

Franskbrød

19 kr.

6 æg

23 kr.

Avis

13 kr.

1 kg kartofler

5,96 kr.

100 g flæskesvær

0,66 kr.

Tyggegummi

8,27 kr.

2 kg mel

199 kr.

Samlet pris i 2002

Udvalgte varer fra danskernes indkøbskurv gennem tiderne. Priser i nutidskroner er estimeret af Oldmoney. Priser i datidskroner er på baggrund af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik.

Tidslinje: Se værdien udvikle sig

Her kan du se hvad værdien af 200 kr. i 2001 har svaret til imellem 1900 og 2024. Dit valgte interval er markeret i grafen med rødt.

 Henter graf

Penge: Det steg de på 1 år

Så meget svarede vores mønter og sedler i 2001 til i 2002. Billederne er af de kontanter, danskerne brugte for 1 år siden, fra Nationalbankens daværende mønt- og seddelserie.

1.000,-

i 2001

=

1.024,-

i 2002

500,-

i 2001

=

512,-

i 2002

200,-

i 2001

=

205,-

i 2002

100,-

i 2001

=

102,-

i 2002

50,-

i 2001

=

51,-

i 2002

20,-

i 2001

=

20,-

i 2002

10,-

i 2001

=

10,-

i 2002

5,-

i 2001

=

5,-

i 2002

2,-

i 2001

=

2,-

i 2002

1,-

i 2001

=

1,-

i 2002

50 øre

i 2001

=

0,51,-

i 2002

25 øre

i 2001

=

0,26,-

i 2002

Vil du dele dit resultat?

Inflationen stiger: Husleje og el trækker priserne op

Varerne på hylderne blev i oktober dyrere end sidste år. Prisstigningerne i Danmark tager til. Men inflationen holder sig under målet på to procent, viser nye tal.

Dansk inflation står i stampe

I september steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,3 % i forhold til samme måned året før. I august var den tilsvarende stigning bare 0,1 % højere.

Nye tal: Fødevarepriser overhaler inflationen

På et år er inflationen i Danmark igen steget til 1,4 % - men priserne på fødevarer er steget med 1,8 %. Se hvilke produkter der er blevet dyrere i supermarkedet.

Andre spurgte om

Så meget har en Roskilde-billet kostet gennem årene

Tjek prisen: Det har benzin kostet gennem 50 år

Sådan har prisen på iPhones udviklet sig

Inflationen stiger: Husleje og el trækker priserne op

Oldmoney opruster og vælger annoncebureau

Ung kontant-aktivist: Penge er ikke bare tal på en skærm

Hvordan får man penge til at gro?

Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

Aktier

Agnes og Røde lejede sig ind for 20 kr. - hvad er det i dag?

Prisen på en tur i biografen er steget på få år

Hvorfor elsker økonomer Big Mac?